I løbet af de seneste dage har én artikel affødt knap 7.000 kommentarer på sociale medier og fået forældre landet over til at lange ud efter hinanden.

Den ophedede diskussion handler om sukkerpolitikker i børnehaverne, og startskuddet til debatten var en mor i Esbjerg, der var vred efter at have fundet sin fireårige datter med en småkage i hånden i børnehaven. Pigen måtte nemlig ikke få sukker på en almindelig hverdag, lød det.

Artiklen, som er skrevet af JydskeVestkysten, har sat ild til en gammel debat om sukkerholdige fødevarer i børnehaverne, og som en slags dommere i kampen om sukkeret står landets pædagoger.

Det er nemlig dem, der ender med at håndhæve diverse madregler, og det kan få pædagogerne til at føle sig som politibetjente. Sådan lyder det fra Birgitte Conradsen, der er næstformand for BUPL.

Sådan er det på mange områder, men særlig kost fylder i institutionerne, lyder det.

»Jeg tror, at kost fylder meget i børnehaverne, fordi det fylder meget i vores samfund, og så fylder det meget derhjemme, hvor mange af os har konflikter med vores børn om, hvad man skal spise og ikke spise. Det, der fylder privat, fylder ofte også udadtil,« siger hun.

Fem chokolademadder

Ifølge næstformanden er det svært at være imod en sund madkultur – det skal der naturligvis være – men hun er ikke tilhænger af meget faste regler, hvor det kun er visse ting, man kan spise i en dansk daginstitution.

Men det er op til forældrene og børnehaverne at finde frem til en madpolitik, alle kan leve med.

»Vi har mange forskellige kulturer i vores børnehaver, men det vigtigste er, at man bliver enige, og selv hvis nogle forældre ikke er enige, så skal man sikre, at de har en forståelse for, at sådan er det bare,« siger Birgitte Conradsen.

Derudover bør forældre tage en snak med deres børn og forklare, hvad reglerne er i børnehaven, og hvorfor de er, som de er, så man ikke »sender aben videre«.

Ifølge Birgitte Conradsen er det godt at lave konkrete regler, for det kan være en udfordring, hvis der ingen madpolitikker er overhovedet. Så kan der nemlig være stor forskel på, hvad børnene hver især har på tallerkenen foran dem:

»Hvis der slet ikke er en politik, giver nogen måske deres børn fem chokolademadder med til frokost, hvilket selvfølgelig kan give problemer rundt om et middagsbord, når andre børn ikke forstår, hvorfor de kun har gulerødder med. Det kan pædagogerne selvfølgelig håndtere, men det giver udfordringer,« siger hun.

Føler sig som politibetjente

Der er stor forskel på sukkerpolitikerne i de danske børnehaver. Hos nogle er det kun »forbudt« at medbringe kage på fødselsdage. Hos andre er også slik og flødeboller bandlyst, og i nogle institutioner er tørret frugt og figenpålæg udelukket.

Hver gang der kommer nye regler, skal personalet håndhæve dem, og hvis forældre bryder dem, er det pædagogernes opgave at forklare, at man ikke må have kage med i børnehaven og sætte kagen væk.

»I sidste ende går det ud over barnet, som har glædet sig til at dele kagen ud. Derfor er det vigtigt at have snakken om sukker og også tale om, hvilke alternativer der er til kage,« siger Birgitte Conradsen.

Det kan være en udfordring at håndtere forældre, når deres holdninger går fra den ene yderlighed til den anden. Nogle synes, det er okay, at deres barn spiser, hvad end de har lyst til, mens andre ikke mener, at deres børn »må få et gram sukker«.

»Og det er dét spændingsfelt, man som pædagog skal arbejde i, hvorfor det er vigtigt med tæt dialog. For jo mere forståelse, der er, jo mindre politibetjent, skal man være,« siger hun.

Ifølge Birgitte Conradsen kommer det til udtryk i børnehaverne, hvor pædagogerne bruger en hel del tid på at snakke og vejlede forældre.

»Selvfølgelig har nogle forældre en meget stærk holdning til, hvad deres barn må spise, og for mange handler det desuden om usikkerhed. Men når man sender sit barn ind i et fællesskab, som en børnehave er, bliver der nødt til at være en ramme, så alle kan være der.«