I Hvidovre drømmer rektor om at slå dørene op til et ægte lokalt gymnasium

Mens protesterne over den nye elevfordeling på landets gymnasier har været højlydte i Nordsjælland og på Sydkysten, krydser rektor på Hvidovre Gymnasium fingre for, at hun næste år kan fremvise et gymnasium, som unge vil være elev på.

Rektor Tania Sheikh Larsen på Hvidovre Gymnasium i Avedøre har store planer med sit gymnasium, når det i skoleåret 2023/2024 genåbner efter at have haft tvangslukket for optag af førsteårselever. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Tirsdag efter pinse skal Folketinget efter planen andenbehandle den omdiskuterede lov om ny elevfordeling på landets gymnasier.

På sit kontor i de røde murstensbygninger i Blytækkerporten, tæt på Store Hus i Hvidovre-bydelen Avedøre, følger rektor for Hvidovre Gymnasium, Tania Sheikh Larsen, spændt med.