I hans rygsæk fandt politiet en håndskrevet tekst: »Jeg vil være Danmarks første rigtige seriemorder«

Inden 22-årige Anders Rasmussen blev anholdt, var han en af 11 danskere på det nynazistiske onlinenetværk Iron March.

Anders Rasmussen var aktiv under aliasset Danneborger på det nynazistiske onlineforum Iron March. Sidste år blev han idømt otte års fængsel. Collage: Henrik Kiær

Da Anders Rasmussen i 2018 blev anholdt for drabsforsøg og voldtægtsforsøg på en ung kvinde, fandt politiet en økse og en elefanthue i hans sportstaske. I hans rygsæk lå seks håndskrevne A4-sider. Han havde nedfældet disse ord:

»Jeg vil sprede frygt. Jeg vil være Danmarks første rigtige seriemorder. Det er som en hobby. Der er bare ikke nogle klubber. Jeg kan tænde af på et splitsekund. Jeg nyder den aggressive rus.«