På vej mod den ungarske grænse sidder en familie i en bil og græder. Selvom deres flugt fra det krigsramte Ukraine er tæt på at være færdig, er det hjerteskærende at sige farvel til deres hjemland. Men på krigens niende døgn, er det blevet for farligt at blive. Nu er de på vej ud af landet uden at vide, om de kommer tilbage.

Danske Nikolaj Rode har med sin ukrainske kone og deres to børn på ti og 13 år været på flugt fra deres hjemby Kyiv, siden Rusland invaderede Ukraine sidste torsdag.