Der var engang en eventyrlysten dansk søofficer, Moritz Hartmann, der i flere omgange gjorde tjeneste i udlandet. En dag fik han stukket to marmorhoveder i favnen.
Det skete for 336 år siden.
Og stort set siden har de været i Nationalmuseets besiddelse.
De to hoveder har i en årrække beredt selvsamme museum en hovedpine.
En græsk tragedie
En aktindsigt fra Kulturministeriet viste tidligere i år, at et brev med poststempel fra Grækenland i 2006 landede på skrivebordet hos den daværende direktør for Nationalmuseet med et krav om udlevering af tre antikke marmorskulpturer, skrev Politiken.
Og på den måde blev spørgsmålet om, hvem der har ret til det 2.500 år gamle kentaurhoved, lapithhovedet og hestehoven luftet for første gang.
Skiftende danske statsministre har siden forsøgt at afværge forskellige krav om tilbagelevering af skulpturerne til Grækenland.
Da Nationalmuseets nuværende direktør, Rane Willerslev, så modtog et brev fra den græske ambassade i København, tidligere i år, startede debatten igen.
Ambassaden skrev, at de på vegne af Grækenlands regering krævede de to antikke marmorskulpturer fra den berømte frise på Parthenon-tempel på Athens Akropolis tilbage.
Museumsdirektør Rane Willerslev fortalte tidligere i år Berlingske, at han frygter, at en udlevering af marmorhovederne vil skabe præcedens.
Derfor nedsatte Rane Willerslev et udvalg bestående af eksperter i antikken, der skulle lave en faglig vurdering, som senere skulle videresendes til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som skulle træffe den endelige afgørelse.
»Udvalget skal blandt andet vurdere, om skulpturerne har størst kulturel betydning for Danmark eller Grækenland,« sagde Rane Willerslev til Berlingske i april.
Kulturministeren blev også kontaktet af grækerne. Han modtog i foråret et officielt krav om udlevering fra den græske kulturminister, Lina Mendoni.
»Jeg henvender mig hermed for at bede om din hjælp med at tilbagelevere de genstande, som befinder sig på Danmarks Nationalmuseum,« skrev hun i brevet.
Nu er der truffet en beslutning.
Nationalmuseet melder ud, at de beholder de antikke genstande.
»I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Det er også en vigtig pointe, at der er tale om meget få genstande ud af en stor mængde fragmenter, der findes bevaret fra Parthenontemplet, hvor størstedelen af genstandene er på British Museum i London og på Akropolismuseet i Athen,« siger Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet.
»Derfor har vi vurderet, at genstandene har en større betydning på Nationalmuseet, end hvis de blev sendt til Grækenland.«
Dramaet om den brasilianske fjerkappe
Det er ikke første gang Nationalmuseet er endt i stridigheder om kulturskatte.
Tidligere i år fik en flok indfødte folk i Brasilien øje på en kappe af røde fjer, som i 334 år havde været en del af Det Kongelige Kunstkammer. Efter et års hemmelighedskræmmeri blev fjerkappen doneret til Brasilien, efter ønske fra det indfødte folk og Brasiliens Nationalmuseum.
Det mødte skarp kritik fra blandt andet en række kilder fra Nationalmuseet, der undrede sig over beslutningen om at opgive en så betydningsfuld genstand.
Det ser altså ud til, at det såkaldte repatrieringsspørgsmålet er tilbagevendende.
Rane Willerslev har tidligere henvist til, at man i Belgien, Tyskland og Frankrig har lavet særlovgivning om repatrieringsspørgsmål, hvor regeringen i særligt vigtige eller betændte sager påtager sig ansvaret.
