I '68 var de studerende også krænkede, men de skrev ikke en anonym klage og satte sig over i et offerhjørne på universitetet

I 2018 var krænkelser på skoleskemaet. John E. Andersen, der har haft sin gang på Københavns Universitet i 50 år, kan se både forskelle og ligheder mellem det studenteroprør, han selv deltog i for 50 år siden – og debatten om de »krænkelsesparate« studerende i dag.

Sker der noget helt nyt og banebrydende, eller er den nuværende identitetspolitiske kamp og »krænkelseskultur« blot endnu et eksempel på strømninger på de danske universiteter? Det er svært at svare på, men John E. Andersen har haft sin gang på Københavns Universitet i snart 50 år, og han mener at kunne se nogle klare ligheder og forskelle fra dengang og til i dag. Han citerer Kierkegaard, når han skal forklare, hvordan han var krænket, dengang han studerede. »Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns,« siger han. Nu kan han godt se, at det var en krænkelse, men sådan betegnede man det ikke dengang. Anne Bæk

Universitetet er kun til låns. Det har været her længe før os, og det skal være her længe efter, at vi er døde og borte.

Det kan lyde idealistisk, men John E. Andersen, der har været tilknyttet Københavns Universitet i 43 år, mener det meget alvorligt. Netop fordi Københavns Universitet er en kulturbærende institution, skal det passe på med at tage for stort et hensyn til de »krænkelsesparate« studerende, der har været til debat i det meste af dette semester.