I 13 år fulgte Simon Kruse Navalnyjs kamp på tæt hold. Nu ser han mismodet tårne sig op forud for præsidentvalget

Fredag starter det russiske præsidentvalg. I dagens »Pilestræde« fortæller Berlingske-korrespondent Simon Kruse om Ruslands »sliske mod diktaturet«, der kulminerede med Alexei Navalnyjs død, og om hvad den betyder.

Simon Kruse har mødt Alexei Navalnyj flere gange, og det var særligt den ukuelige optimisme, som kendetegnede ham, fortæller han i Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast. Shamil Zhumatov/Reuters/Ritzau Scanpix

I 13 år var Simon Kruse Berlingskes mand i Moskva, hvorfra han frem til 2019 dækkede Rusland, Ukraine og Baltikum.

Da han i 2011 mødte Alexei Navalnyj for første gang »i et lille, lejet kontor i et af de billigere områder af Moskva«, var Navalnyj stadig ukendt.

Men allerede da så Simon Kruse, at Navalnyj adskilte sig fra andre Putin-kritikere på et springende punkt: Han var optimist.

»Den der holdning med at tro på en virkelig forandring. Det troede man bare ikke på. Det var naivt, men der var Navalnyj anderledes – eller i hvert fald mere artikuleret,« fortæller Simon Kruse, der i dag er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, i dagens afsnit af nyhedspodcasten »Pilestræde«.

»Han sagde: 'Selvfølgelig skal det være anderledes, selvfølgelig skal vi ikke være et tilbagestående land, der bliver hersket over af en lille flok korrupte, griske mennesker, der bygger paladser ved Sortehavet'.« 

Da Simon Kruse syv år senere interviewede Alexei Navalnyj for sidste gang, var han gået fra at være en »ret ukendt blogger« til at være den mest kendte Putin-udfordrer i Rusland. Og hans optimisme og kampgejst var intakt.

Men Simon Kruse oplevede i sine 13 år i Rusland også et land på en lang »sliske ned mod diktaturet«. 16. februar i år kulminerede den rejse.

Mørkt, meget mørkt

Den dag døde Alexei Navalnyj i en straffekoloni i Sibirien. 

Simon Kruse blev berørt, da han fik nyheden. Navalnyj var »her og der og allevegne«, da han selv var i Rusland, fortæller Simon Kruse i »Pilestræde«.

Men nu er han død. Det markerer ifølge Simon Kruse kulminationen på det, som Rusland er blevet til. Og slutningen på det, som Alexei Navalnyj stod for.

»Det er en afslutning af hele den epoke, der var, mens jeg dækkede Rusland. Det lille, langt ude håb, som døde.«

Rusland har ændret sig markant, siden han mødte Alexei Navalnyj første gang i 2011, understreger Simon Kruse. Det mærkede han, da han talte med en af sine venner i Moskva efter Navalnyjs død.

»Jeg talte med en, som jeg kender fra gamle dage, der slet ikke turde nævne Alexei Navalnyjs navn – i en krypteret telefonsamtale. Han vurderede, at det var for farligt, tror jeg. Han sagde bare: 'Det, der er sket' – og skiftede emne.«

»Det er blevet så farligt, at man ikke tør løbe den mindste risiko,« siger Simon Kruse og bemærker, at vennen i gamle dage ikke var bange.

Hvordan så han på fremtiden?

»Mørkt. Meget, meget mørkt.«

Det er ikke tilfældigt, at Alexei Navalnyj dør på dette tidspunkt, mener Simon Kruse. I weekenden skal russerne igen stemme ved et ufrit præsidentvalg. Og det betyder noget for Vladimir Putin, selvom der ikke er nogen tvivl om, at han genvinder præsidentembedet.

»Man skal ikke tage fejl af, at valget betyder enormt meget for Putin,« siger Simon Kruse.

»Det er vigtigt, også efter Navalnyjs død, at vise; 'Jeg er upåvirket. Jeg er ligeglad. Alt går videre efter min plan, og vi mæler ikke et ord om den mand, der er død'. Og så ligger der et bjerg af blomster (på Navalnyjs grav, red.) og siger det modsatte.«

Hør hele interviewet med Simon Kruse i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify