Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik.

Det skal handle om muteret virus og et land i kaos. Men først skal det handle om lastbiler.

År efter år har lyskædehængte Coca-Cola-lastbiler i den ikoniske reklamefilm kørt afsted og reddet julen med kolde forfriskninger, og julemanden har vendt sin slæde i hast for at forfølge lastvognen med julebryg, der ønsker godt Tub’år.

I 2020 kommer lastbilerne, der skal redde julestemningen, fra den amerikanske medicinalgigant Pfizer.

Et historisk skridt

EU-Kommissionen tog mandag aften et historisk skridt, der åbner for, at europæiske lande endelige kan begynde at vaccinere mod coronavirussen.

Vaccinen fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech er blevet godkendt og kan nu sendes hele Europa rundt og sprøjtes ind i armene på EU-borgere.

»I dag indleder vi et vigtigt kapitel i vores kamp mod covid-19,« som EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde, da hun på et pressemøde annoncerede beslutningen.

Til stor jubel.

»Vi har svært ved at få armene ned,« siger medicinalgigantens administrerende direktør i Danmark, Lars Møller, som i et interview med Børsen bekendtgjorde, at Pfizer-lastbilerne med EU-godkendelsen nu kan rulle afsted mod de 27 medlemslande.

»Hvis der er nogen, der tøver, så skal der ikke stå nogle doser et eller andet sted på en motorvej. Vi sender, når det er godkendt,« siger Lars Møller i Børsen-interviewet, hvor han vurderer, at de første vaccinationer af danskere kan begynde lige efter jul.

Hvis Pfizer havde brug for en reklame for at sælge deres vaccine mod ny coronavirus, kunne de skæve til Coca-Cola eller Tuborg, men det har medicinalgiganten ikke.

Både USA, England, EU og flere andre har for længst lagt bestillinger på millioner af doser med coronavaccine fra Pfizer, som er de første til at få testet og godkendt deres produkt af lægemiddelmyndighederne i USA og EU.

De 27 EU-medlemslande har lagt en samlet bestilling og fordelt vaccinerationerne efter befolkningstal.

Danmark har ifølge Lægemiddelstyrelsen via denne forhåndsindkøbsaftale med Pfizer/BioNtech sikret sig mulighed for i første omgang at købe vacciner til op mod cirka 1,5 millioner borgere og yderligere cirka en halv million, hvis en tilkøbsoption udnyttes.

Det vil sige mellem tre og fire millioner doser, eftersom hver person skal have to doser.

Første sending til Danmark er dog markant mindre. Ifølge Jyllands-Posten vil første parti bestå af 10.000 doser:

3.000 til Region Hovedstaden. 2.000 til Midtjylland, Syddanmark og Sjælland – og 1.000 doser til nordjyderne.

Først i vaccinekøen står personer i risikogruppen og frontpersonale.

Find tålmodigheden frem

Hvornår vaccinerne til resten af danskerne ventes at nå frem, er det for tidligt at sige.

På forsiden af Politiken kan man dog tirsdag læse, at der er »skår i de ellers glædelige nyheder fra Bruxelles«, som avisen skriver i historien om, at EU ikke har sikret tilstrækkelig med vaccinedoser.

Ifølge en fremskrivning fra det London-baserede videnskabsanalysefirma Airfinity, som overvåger det globale vaccinekapløb, vil EU få vaccineret sine befolkninger mod covid-19 tre måneder senere end Canada, USA og Storbritannien.

Vaccinationen af EU-landenes befolkninger vil ifølge analysefirmaets fremskrivning først være udført i september 2021.

Eksperter, som Berlingske har talt med, peger ligeledes på, at der går op imod et år, før en vaccine har givet os flokimmunitet.

Som statsminister Mette Frederiksen (S) skriver på Facebook mandag aften:

»Vi skal fortsat væbne os med tålmodighed«.

I mellemtiden fortsætter strategien med at teste flest muligt for corona og isolere de smittede, så de ikke smitter andre. Den sidste del af strategien er dog tilsyneladende for ambitiøs. Berlingske skriver tirsdag, at de ansatte i smitteopsporingen i december er blevet bedt om at sminke tallene, så det ser ud til, at de har ringet til flere nære kontakter, end de rent faktisk har.

Kaos i England

Vi slutter coronasegmentet i dette overblik med seneste nyt (i punktform) om den virusmutation, der efterhånden er kendt som »den britiske variant«.

  • Britiske eksperter har slået fast, at den er betydelig mere smitsom end den almindeligt kendte variation af covid-19. Sygdomsforløbet er det samme.

  • Vil vaccinen virke på den britiske variant? Det er uklart. Britiske eksperter hælder mod, at den vil virke – Pfizers danske direktør siger slet og ret til Børsen, at de ved det ikke.

  • Mindst 40 lande har blokeret for rejsende fra England for at bremse spredningen af den britiske variant. Sverige har sågar lukket grænsen til Danmark, fordi vi herhjemme har opdaget flere tilfælde af netop denne mutation – og fordi mange danskere angiveligt er rejst til Sverige på juleindkøb i december.

  • Den britiske variant har ikke gjort livet lettere for, ja, briterne – ikke mindst fordi Frankrig har lukket for trafik over (under) kanalen. Det har skabt en vis portion kaos i England: »Grænserne til omverdenen er lukket, lange køer af lastbiler venter ved færgerne i Dover, briterne står i timevis i kø foran butikker, hvor mange hylder er tomme, og den muterede virus eksploderer i udbredelse,« som Berlingskes korrespondent i landet, Poul Høi, skriver.

Børnenes statsminister

Dagens overblik slutter et sted, hvor coronavirus ikke er det største problem i verden.

Ca. 25 børn under 14 år, som ifølge indfødsretsloven er danske statsborgere, sidder i de syriske fangelejre for tidligere Islamisk Stat-medlemmer og sympatisørerne. En af dem, en 4-årig pige, har ifølge DR udviklet PTSD.

Ekstra Bladet, som har dækket situationen i lejrene de seneste uger, skriver, at statsminister Mette Frederiksen reagerede med »med isnende tavshed, da Børnerådet sidste år rettede en indtrængende appel til statsministeren om de danske børn i Syrien«.

Regeringen har truffet en principbeslutning om ikke at hjælpe børnene med henvisning til, at deres situation er forældrenes ansvar.