»Det gør bare så mega ondt indeni, at man ikke har nogen at være sammen med i frikvartererne eller efter skole. Imens folk tager hjem til hinanden, holder fester og har det sjovt, kan jeg sidde hjemme i min stue og glo ind i et TV. Mine forældre forstår mig ikke og siger bare, at jeg desværre ikke kan flytte skole før niende klasse… altså om et helt år! Ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, græder nærmest mig selv i søvn hver aften. HJÆLP!!!«
Beskeden stammer fra en 14-årig dreng, som har skrevet til BørneTelefonens brevkasse.