De er nogenlunde lige store. Begge har kun en enkelt motor. Og faktisk kan F-16 opnå en højere tophastighed end F-35 og flyve lige så langt og har under øvelse slået F-35 i en såkaldt dogfight, som vi kender dem fra Top Gun-filmene.

Men i virkeligheden kan det fjerdegenerationskampfly, som Danmark har fløjet i freds- og krigstid siden 1980, knap sammenlignes med femtegenerationsflyet F-35, som leveres i dag i Skrydstrup, siger en af dem, der ved det bedst.