Hver tredje skole i Region Hovedstaden er ramt af corona: »Det er bekymrende, så hurtigt det går«

184 skoler i Region Hovedstaden har konstateret »igangværende« covid-19-smitte i løbet af de seneste par uger, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er en vækst i forhold til antallet af ramte skoler for bare to uger siden.

Berlingske har talt med flere skoleledere i hovedstadsområdet, hvor man har konstateret smitte blandt elever og måttet hjemsende klasser. En skoleleder fortæller, at et voksende antal forældre de seneste uger har været bekymrede for at sende deres børn i skole. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

På Ravnholm Skoles afdeling i Nærum i Rudersdal Kommune er 14 elever og fem medarbejdere testet positive med coronavirus i løbet af de seneste seks dage. Nu har skolen sendt seks klasser fra indskolingen hjem, fordi de er nære kontakter til smittede lærere.

Først blev en pige i 8. klasse testet positiv. Siden da er antallet af konstateret smittede vokset på skolen.