En af landets mest respekterede strafferetseksperter, professor, ph.d. Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet, sætter nu et stort spørgsmålstegn ved den efterforskning, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), politiets specialenhed for den mest alvorlige kriminalitet, har udøvet sammen med muldvarpen Amira Smajic.

Det sker på baggrund af nye oplysninger om et yderst langvarigt og tæt samarbejde mellem Amira Smajic, muldvarp i TV 2-dokumentaren »Den sorte svane« og NSK.