Da lærer Rikke Johansen fortalte om at være udsat for et voldeligt overfald, blev hun mødt af en hård reaktion fra sin arbejdsgiver, Københavns Kommune. Eksperter kalder metoden for »intimiderende« og »usædvanlig«. Kommunen afviser, at intentionen har været at intimidere. Hør journalist Kasper Fast læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.
Lærer Rikke Johansen havde et håb, da hun i februar stod frem i Berlingske og fortalte om, hvordan en elev havde overfaldet hende.
Hun håbede, at Københavns Kommune ville få øjnene op for konsekvenserne af volden i skolernes hverdag. Måske ville kommunen endda tage skridt til at bekæmpe volden, som ramte 1.474 lærere i København på et år.
Men hun tog fejl.
I stedet blev hun trukket ind i et forløb, hvor kommunen ifølge eksperter har ageret »intimiderende« og »usædvanligt«, og hvor hun har frygtet for at miste sit job.
Få dage efter at artiklen blev bragt i Berlingske, blev Rikke Johansen indkaldt til en »tjenstlig samtale« på foranledning af områdechefen for skolerne på Nørrebro og Bispebjerg.
Rikke Johansen læste beskeden i sin indbakke, og hun så et klart budskab stå mellem linjerne: at hun som lærer i Københavns Kommune ikke må tale offentligt om vold i folkeskolen.
I forvejen havde Rikke Johansen frygtet en reaktion.
Men Københavns Kommune reagerede alligevel »meget mere voldsomt«, end Rikke Johansen havde forventet.
»De vil intimidere mig eller finde noget på mig, så de kan fyre mig,« siger hun.
Der gik i alt blot 12 dage, fra Rikke Johansen fortalte sin historie til Berlingske, til hun på foranledning af forvaltningen blev kaldt til en »tjenstlig samtale«.
Det ramte Rikke Johansen. Hun havde endda på forhånd spurgt sin skoleleder om lov til at give interview til Berlingske. Sådan noget er ellers ikke påkrævet, i og med at offentligt ansatte har ytringsfrihed.
»Min nuværende leder har ageret ordentligt og åbent over for mig. Det er tydeligt, at det er forvaltningen, der vil have mig til at lukke munden,« siger hun.
Officielt var anledningen til samtalen, at artiklen i Berlingske med Rikke Johansen var ledsaget af et billede af hende, som var taget på den københavnske skole, hvor hun arbejder.
»Dette har du ikke fået tilladelse til,« lyder det i indkaldelsen, som Berlingske har læst.
Formålet med sådan en samtale er ansættelsesretligt at rette kritik mod en medarbejder og eventuelt udløse en sanktion såsom en skriftlig advarsel, bortvisning eller opsigelse.
Efter indkaldelsen blev samtalen pludselig ændret til en »tilrettevisende samtale«, som officielt er mindre alvorlig, men som ligeledes bliver ført til notat i den pågældendes personalemappe.
Den »tilrettevisende samtale« endte ifølge referatet, som Berlingske har læst, med, at Rikke Johansen fik en opfordring »til at holde lav profil med hensyn til kontakt til pressen«.
Men indkaldelsen til samtale stod ikke alene.
Forvaltningen havde også via Rikke Johansens leder bedt hende forklare, hvad hun havde brugt nogle penge på, som hun havde lagt ud. Hendes bilag var altså blevet gransket i forvaltningen.
Bilagene var på henholdsvis 184,50 kroner og 851 kroner. Pengene var blandt andet blevet brugt til at indkøbe frugt, grøntsager og mynte til et projekt på skolen.
Professor i forvaltningsret Michael Gøtze har gennemgået sagens forløb. Han beskriver forvaltningens ageren som »usædvanlig«.
»Det kan udefra godt ligne, at forvaltningen leder efter noget, hvor de kan fange hende,« siger Michael Gøtze fra Københavns Universitet.
Professor mso i offentlig ret ved Syddansk Universitet Frederik Waage finder også forløbet kritisabelt og vurderer, at der er tale om »intimidering« af en skolelærer.
»Det er overraskende, at man indkalder en medarbejder til samtale på det her grundlag. Det har jeg svært ved at se berettigelsen af,« siger han.
Berlingske har de seneste måneder afdækket et omfattende problem med vold mellem elever og over for de ansatte i landets folkeskoler.
I den forbindelse stod folkeskolelærer Rikke Johansen frem og fortalte om sine egne oplevelser i klasseværelset i Københavns Nordvestkvarter.
En elev havde i 2023 pludselig overfaldet hende og slået hende hårdt, muligvis med en genstand, så hun fik hjernerystelse og store blå mærker.
Rikke Johansen fortalte også om en kaotisk hverdag på skolen, hvor elever kunne blive aggressive og truende, og hvor man som lærer ikke måtte udvise konsekvens.
Hun blev sygemeldt efter overfaldet og skiftede siden job til en anden skole i Københavns Kommune, hvor hun arbejder i dag.
»Jeg stod frem, fordi jeg ville sætte fokus på, at vold fylder meget i skolen, og at det har konsekvenser for en lærer, når man bliver udsat for vold,« siger Rikke Johansen i dag til Berlingske.
Dengang afviste skolens leder og Rikke Johansens tidligere chef, Kristoffer Gregersen, kritikken fra skolelæreren og sagde, at han ikke kunne »genkende det billede, som Rikke forsøger at male«.
Få dage senere fulgte indkaldelsen til den tjenstlige samtale.
Lærerne på Grøndalsvængets Skole har efterfølgende sendt et brev til skoleleder og forvaltning, hvor de udtrykker undren over, at skolelederen afviste de forhold på skolen, som Rikke Johansen havde fortalt om.
Juridisk chef Camilla Bengtson fra Danmarks Lærerforening er overbevist om, at der er tale om intimidering af Rikke Johansen.
»Det sender et signal til læreren om, at hun skal passe på med at udtale sig offentligt. Og det fungerer samtidig som et signal til alle lærere i kommunen om, hvad der sker, når man udtaler sig i pressen,« siger hun.
Lærerforeningen mener, at sagen er så alvorlig, at de har indbragt Rikke Johansens sag for Folketingets Ombudsmand, der officielt har til formål at »beskytte borgernes rettigheder i mødet med myndighederne«.
Lærerforeningens juridiske chef mener, at Rikke Johansen har en god sag.
»Læreren har ikke gjort noget forkert. Tværtimod har hun modigt stillet sig frem og fortalt om nogle alvorlige udfordringer i vores folkeskole. Kommunen burde støtte op, men i stedet forsøger de at lukke ned for debatten,« siger hun.
Men ville det ikke bedre, hvis hun bragte den kritik frem ved at gå til forvaltningen frem for pressen?
»Forvaltningen er bekendt med udfordringerne, men det er egentlig sagen uvedkommende. Det vigtige er, at man som lærer skal kunne tale åbent om forholdene i folkeskolen. Den debat skal man som lærer turde tage uden at frygte at blive mødt med nogen form for repressalier.«
Juraprofessor Michael Gøtze mener, at Københavns Kommune bevæger sig på grænsen, og at formålet bag samtalen virker påtaget og søgt.
»Man skal være meget forsigtig med at indkalde medarbejdere til tjenstlige samtaler. Det er ubehageligt for medarbejderen og risikerer at ende i hendes personalemappe. Det kræver solid rygdækning,« siger Michael Gøtze.
Professoren bemærker, at timingen for granskningen af Rikke Johansens ganske små bilag også er interessant.
»Det sker lige efter hendes medvirken i artiklen. Man må på en arbejdsplads godt undersøge og dobbelttjekke bilag, men at det sker på ordre fra øverste balkon i kommandosystemet, er usædvanligt,« siger han.
Ifølge Michael Gøtze kan det »opfattes som et ønske om at lægge pres på medarbejderen«.
»Hvis det er tilfældet, vil det i så fald være usagligt. Og hvis Ombudsmanden vurderer, at noget er usagligt, er vi på vej ind i en ombudsmandskritik,« tilføjer han.
Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet forklarer, at offentligt ansatte i udgangspunktet har ret til at udtale sig på egne vegne, og at det ikke må føre til konsekvenser for dem.
Derfor skal Københavns Kommune være »meget forsigtige«, når de tager sådanne foranstaltninger i brug.
»Det er intimiderende at få den slags negativ opmærksomhed, når timingen er, som den er. Det må være ubehageligt for hende,« siger Frederik Waage.
Berlingske har spurgt Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune om et interview.
Forvaltningen er vendt tilbage med et skriftligt svar, hvor det lyder, at »alle ansatte i forvaltningen kan udtale sig om det, de gerne vil«.
»Vi har så en situation, hvor en medarbejder alligevel er blevet opfordret til at holde lav profil i pressen, og det har vi gjort klart, at det ikke er i orden. Og straks vi blev opmærksom på det,« lyder det.
Forvaltningen afviser opfattelsen af Rikke Johansen-sagen som et signal til lærere om ikke at tale offentligt om problemer på kommunens folkeskoler.
Tværtimod vil forvaltningen »hilse en nuanceret debat velkommen«.
Forvaltningen omtaler i svaret til Berlingske sagen om Rikke Johansen som »en episode, hvor en medarbejder fejlagtigt er blevet bedt om at holde lav profil i pressen«.
»Det har vi gjort klart, at det ikke er i orden,« skriver forvaltningen uden at præcisere, hvem det er gjort klart overfor.
Forevist kritikken fra Michael Gøtze og Frederik Waage i denne artikel bemærker forvaltningen, at »det er åbenlyst, at professorerne ikke er blevet forelagt det faktum, at vi har korrigeret opfordringen, som medarbejderen reagerer på«.
»Deres kommentar om solid rygdækning giver ikke mening, og sådan ville de ikke have spurgt, hvis de kendte til, at vi havde korrigeret,« lyder det fra forvaltningen.
Til Berlingske oplyser Rikke Johansen, at hun ikke tidligere har hørt, at opfordringen til at holde lav profil i pressen skulle være hverken korrigeret eller ophævet.
