Kære læser.
Nu er regeringen ikke bare »mærkelig.« Den laver også »anderledes« aftaler.
Sådan skriver politisk korrespondent Kasper Løvkvist, der har kigget bag linjerne på aftalen om at sænke momsen på fødevarer med seks milliarder.
Hvad momsaftalen konkret kommer til at indeholde er ikke på plads. Men der er flere modeller i spil.
Alle partier siger, at de nok skal blive enige om et eller andet efter et valg.
»På den måde er det en lidt anderledes aftale end dem, vi plejer at lave,« konstaterede finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde om aftalen tidligere på ugen.
Sætningen er hans version af Mette Frederiksens nærmest ikoniske bemærkning om, at SVM-regeringen er en »mærkelig« en af slagsen.
Og hvad der ellers er på listen over, hvor underligt det hele var, kan du læse mere om i Kasper Løvkvist historie.
Udseendet bør ikke fylde alt
Birgitte Hjort Sørensen er en af de skuespillere herhjemme, der offentligt har forholdt sig kritisk til kosmetiske skønhedsoperationer og injektioner med Botox og fillers.
»Vi er blevet så vant til at se mennesker, der nærmest ikke ser menneskelige ud, fordi der er blevet »hevet« i dem,« siger hun.
De seneste fem år er antallet af registrerede skønhedsklinikker herhjemme steget med 60 procent, og større bryster, længere ben, højere kindben og tykkere læber er populære temaer.
Ifølge Birgitte Hjort Sørensen handler det også om alder.
»Vi glemmer efterhånden, hvordan kvinder ser ud, når de bliver ældre,« mener hun.
Og hun har sine personlige grænser som skuespiller:
»Jeg har tidligere tabt mig og trænet til bestemte roller for at passe til karakterens fysik. Jeg er også omhyggelig med min kost og min generelle pleje, for jeg vil gerne holde mig godt. Men for mig går grænsen ved kosmetiske indgreb.«
Du kan læse mere i Anne Funchs interview med skuespilleren her.
Månekapløbet er tilbage
Det er ikke kun USA, der har søgeren rettet mod Månen. Det er også kineserne, inderne og europæerne.
Og det er Månens sydpol, der er interessant lige nu, blandt andet fordi der på bunden af de dybe kratre, der findes her, er vand i form af is.
Vandet er vitalt for de astronauter, der igen måtte lande på Månen, og de første i nyere tid med en bemandet mission ser ud til at blive amerikanerne med den såkaldte Artemis 3-mission, der efter de nuværende planer skal lande deroppe i 2028.
Men kineserne vil rigtig gerne slå amerikanerne i det kapløb. Hvem kommer så først i denne omgang?
Det kan du se videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard fortælle om i August Plet Bangs video.
Det skal igen handle om Novo Nordisk-ånden
Det er tid til at genskabe den gode stemning baseret på tillid, droppe perfektionen og arbejde sammen for et fælles mål.
Men det næste år skal Novo Nordisks medarbejdere også belave sig på modvind.
Det er essensen af et internt stormøde, som Novo Nordisks formand, Lars Rebien Sørensen, og topchef, Mike Doustdar, stillede op til i Søborg nord for København onsdag eftermiddag.
Berlingske var med som eneste danske medie.
En medarbejder ville på mødet gerne vide, hvad der bliver de vigtigste ledelsesmæssige spørgsmål.
Her fremhævede Lars Rebien Sørensen et opgør med perfekthedskulturen i Novo Nordisk – en kultur, som bygger på en forståelse af at skulle være de bedste i verden.
»Når man stræber efter det perfekte, mister man nogle gange synet for, hvad der er nødvendigt for fortsat at skabe værdi, både inden for forskning, produktion og i forhold til patienterne.«
Du kan læse journalist Vibeke Lyngklip Svansøs reportage her.
Hvor meget sparer du op til nødsituationer?
De fleste af os kender det. En ulykke kommer sjældent alene, og køleskabet går samtidig med, at man også skal have en ny vaskemaskine.
For nogen rammer det ekstra hårdt. Ifølge en ny rundspørge, som Wilke har foretaget for pensionsselskabet PFA, har hver syvende dansker nemlig under 5.000 kroner sparet sammen til uforudsete udgifter.
Og det er specielt de 40-49-årige, som kan blive blæst omkuld af store regninger.
Men der er også gode nyheder i undersøgelsen: Næsten hver tredje i alderen 18-29 år har mellem 30.000 og 100.000 kroner klar, hvis der sker noget uventet.
»Det synes jeg er meget positivt,« siger Camilla Schjølin, som er PFAs privatøkonom.
Men det paradoksale er, at mange danskere har for meget stående til nødsituationer, mener Camilla Schjølin og privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank, som har en række gode råd til, hvor meget man bør have stående.
Dem kan du læse mere om her i journalist Signe Terps artikel.
Det var alt for denne gang. Fortsat god weekend.