Hun er lærer og mor til to højtbegavede børn. Her er hendes svar på, hvorfor folkeskoler overser de intelligente børn

En lærer, der selv har to højtbegavede børn, giver et bud på, hvordan skolen, forældrene og børnene får bedre forståelse for hinanden. Og det er der brug for, påpeger eksperter. Når skolen håndterer de højtbegavede forkert, kan de ende i mistrivsel og endda angst og depression.

For Tina Krabbenhøft har det været nødvendigt at agere mellemled mellem skole, lærere og hendes to døtre, der begge er højtbegavede børn. Astrid Dalum

Ligesom tusindvis af andre forældre har Tina Krabbenhøft to børn, der begge har en særlig høj begavelse.

Og ligesom tusindvis af andre forældre har hun set, at høj intelligens kan føre til mistrivsel og perioder med utilpashed, fordi skolen ikke ved, hvordan man håndterer højtbegavede børn.