Auditoriet var fyldt til randen med fagfolk, familie og venner på Roskilde Universitet (RUC). Faktisk havde den ansvarlige leder aldrig oplevet så mange tilhørere, som da Bushra Hanif denne junidag i 2025 skulle forsvare sin ph.d.-afhandling.

Men dagen efter klokken 15:16 tikkede en e-mail ind hos forskningssekretariatet på RUC. En e-mail, der skulle trække tæppet væk under alt det, som tilhørerne netop havde bevidnet.