I en årrække klarede de københavnske folkeskoleelever sig dårligere ved skolernes afgangseksamen end landsgennemsnittet.

Sådan er det ikke længere.

Ved sommerens afgangseksamener sidste år var karaktergennemsnittet i Københavns Kommune 7,8, mens det på landsplan lå på 7,7.

Det viser et notat fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, som yderligere gør status over fraværsprocenten og elevernes trivsel i skolen.

Fremgang i København

Københavns Kommune havde i en årrække udfordringer med dårlige karakterer samt fraflytning af elever i udskolingen, hvilket gjorde, at karaktergennemsnittet i 2014 lå hele 1,1 karakterpoint under landsgennemsnittet.

Men de seneste år har hovedstaden knækket kurven. Karaktergennemsnittet har været højere i Københavns Kommune i både 2019, 2020 og 2021 end på landsplan.

Selvom det høje karaktergennemsnit begejstrer Jakob Næsager (K), den nyindsatte børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, har han endnu højere ambitioner for kommunens folkeskoler.

»Jeg kan jo konstatere, at den københavnske folkeskole er langt bedre end sit rygte. Det glæder mig selvfølgelig rigtig meget, men ambitionen er, at vi skal ligge blandt de bedste. Jeg har høje ambitioner om, at vi får skoler, som ligger i landets top-10 over højeste karaktergennemsnit.«

Det lyder ambitiøst. Studier viser, at der ofte er sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau, og hvordan børn klarer sig i skolen. Er der ikke grænser for, hvor meget man kan rykke på elevernes faglige niveau, særligt blandt dem, der har forældre med lavt uddannelsesniveau?

»Nej, for de nye tal viser netop, at vi de seneste år har rykket mere på karaktergennemsnittet hos elever med forældre, der har en grundskoleuddannelse, end elever, hvis forældre har højere uddannelsesniveau. Det er mit mål, at alle elever skal »fyldes lige meget på« med viden, så der ikke sidder elever, som keder sig. Deres læringskurve skal stige lige så meget som de andre elevers.«

Historisk højt gennemsnit

Karaktergennemsnittet på 7,8 i Københavns Kommune har aldrig været så højt, som det var ved afgangseksamenerne i 2021.

Det kan delvis skyldes en positiv udvikling i det faglige niveau, men tallene skal tolkes med en vis forsigtighed, da nedlukningen af landet skoler medførte en række forbehold, oplyses det i notatet fra Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget besluttede nemlig, at eleverne ved folkeskolens prøver i 2021 ville få ophøjet deres afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter, hvis standpunktskarakteren var højere end prøvekarakteren.

Derfor er Jakob Næsager fuld af forventninger til resultaterne ved de kommende afgangseksamener til sommer.

»Det er klart, at de sidste to år med særregler ved afgangseksamen gør, at tallene ikke kan sammenlignes en til en med tidligere. Men der har over flere år været en positiv tendens, og derfor er jeg uhyre spændt på, hvordan afgangskaraktererne kommer til at falde her til sommer.«

København halter på mistrivsel og fravær

Selvom karaktergennemsnittet er højere på københavnske folkeskoler end på landsplan, halter hovedstaden stadig efter landsgennemsnittet, når det gælder fraværsprocent og trivsel i skolen.

Notatet viser, at fraværsprocenten hos den gennemsnitlige elev på landsplan er 5,1 procent pr. skoleår, mens den i hovedstaden er på 5,8 procent pr. skoleår.

Derudover er andelen af hovedstadselever, der svarer ja til spørgsmålet »er du glad for din skole?« i en trivselsundersøgelse, faldet de seneste år og ligger under landsgennemsnittet både i mellem- og udskolingen.

Særligt én gruppe elever bekymrer børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.

»Dem, der gik hjem fra første nedlukning som elever på mellemtrinet, møder nu ind som 6.-8.-klasser. Det er en helt anden klassedynamik i udskolingen, og derfor har vi i København sat et tocifret millionbeløb af til at lave ekstra lejrture og endagsture for udskolingselever, så de får bygget klassens sociale relationer op igen.«