Hospitaler ruster sig til invasion af sygeplejersker fra udlandet

Det skal forgå effektivt og smidigt, lyder det fra regionsrådsformand. Hovedstaden sætter nu gang i en stribe tiltag for at hjælpe flere udenlandske sygeplejersker fra blandt andet Iran ind på hospitalerne.

Elnaz Rezai (til venstre) og Arezoo Faghani er blandt de mange sygeplejersker fra Iran, der er kommet ind på hospitalerne i hovedstaden, hvor de har afgørende betydning for driften af afdeling for hjerne- og rygmarvsskader på Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Nu skal flere fra lande uden for EU have lettere og hurtigere adgang til de mange ledige job. Mathias Svold

Flere hundrede iranske sygeplejersker og andre udenlandske medarbejdere er allerede stormet ind i det danske sundhedsvæsen, og endnu flere står på spring til at passe og pleje danske patienter.

De skal nu have lettere adgang til at udfylde de mange stillinger, der står ledige på hospitaler og plejehjem.