Højesteretsdommere er uenige om betjents sms'er til sigtet
Dommere er uenige om, om der kunne føres sag mod mand efter betjents sms'er, der gav indtryk af afsluttet sag.
Dommere er uenige om, om der kunne føres sag mod mand efter betjents sms'er, der gav indtryk af afsluttet sag.
En politiassistent sms'ede med en mand, der blev sigtet for at have slået en vagt i ansigtet med knyttet næve under en havnefest 2024.
De sms'er er nået helt til landets øverste retsinstans, hvor fem højesteretsdommere har været uenige om, hvilken betydning tekstbeskederne skulle have for, om der kunne føres en straffesag mod manden.
Knytnæveslaget faldt om aftenen den 12. juli 2024, og manden blev sigtet for at have begået vold mod vagten. Han blev sigtet efter straffelovens almindelige voldsparagraf.
Den 16. juli blev han afhørt af politiet til sagen, og efterfølgende aftalte manden med politiassistenten, der havde afhørt ham, at politiassistenten skulle viderebringe en undskyldning til vagten, der var blevet slået.
Manden fik senere to beskeder fra betjenten. Af dem fremgik det, at vagten havde taget imod undskyldningen, at der var "no hard feelings" fra vagtens side, og at manden skulle tage det som en løftet pegefinger.
Manden svarede betjenten, at han havde fået noget at tænke over, hvortil betjenten svarede, at så var hans mål nået.
Derefter gik der ni måneder, før manden hørte fra politiet igen. Det var i april 2025, hvor han blev tiltalt for vold.
Både by-, lands- og nu Højesteret har vurderet, om forløbet fører til, at anklagemyndigheden ikke må rejse tiltale og altså ikke føre en straffesag mod manden.
Højesterets fem dommere i sagen er enige om, at sms-beskederne kunne give manden en forventning om, at der ikke ville ske yderligere i voldssagen. At den ville frafalde.
To af dommerne mener, at manden ikke havde nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om politiassistenten kunne afslutte sagen med den uformelle advarsel.
De har også skævet til det lange tidsforløb fra voldsepisoden, til der blev rejst tiltale, og de vurderer, at manden fik en berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at der ikke ville blive rejst tiltale mod ham.
Men de resterende tre dommere så anderledes på sagen. De har lagt vægt på, at politiassistenten ikke havde til hensigt at sige, at sagen mod manden var afsluttet, og der var heller ikke nogen udtrykkelig opgivelse af sigtelsen.
Desuden havde politiassistenten ikke kompetence til at opgive sagen.
De tre dommere mener derfor ikke, at manden fik en berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at han ville undgå en tiltale for vold i sagen.
Flertallet bestemmer, og det er i anklagemyndighedens favør. Der måtte rejses tiltale, og sagen skal nu behandles i byretten.
RITZAU