Siden coronaepidemien for en uges tid førte til høje smittetal på 1.200 til 1.400 bekræftede smittede om dagen, har udviklingen de seneste dage stabiliseret sig på omkring 1.000. Desuden viser færre af de testede sig at være positive.

Antallet af indlagte er dog stadig i stigning. På et døgn er antallet af indlagte steget med 23 personer til 239 indlagte.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Er der grund til bekymring?

»Nej, det synes jeg ikke, at der er. Men der er da grund til at være meget opmærksom på situationen, for vi ligger jo fortsat med et højt tal bekræftede smittede på over 1.000 om dagen,« siger Christian Wejse, der er epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital på afdelingen for infektionssygdomme.

Grundet forsinkelse i data fra Region Syddanmark er der risiko for, at det reelle antal indlagte kan være en anelse højere eller lavere end 239 personer.

Antallet af indlagte er det højeste siden 4. maj, men når der ifølge Wejse ikke er grund til bekymring, skyldes det blandt andet, at antallet af bekræftede smittede har stabiliseret sig på det seneste. Kontakttallet er desuden faldet til under 1, hvilket betyder, at epidemien går den rigtige vej, og en smittet i gennemsnit smitter færre end én anden person.

Antallet af indlagte er typisk et par uger forsinket, da der ofte går tid fra konstateret smitte til en eventuel indlæggelse.

Det betyder, at stigningen i antallet af indlagte, som vi ser for tiden, med andre ord er et resultat af fordoblingen i oktober, da antallet af bekræftede smittede steg fra cirka 500 til cirka 1.000, mener Christian Wejse.

»Så på den måde er udviklingen ikke overraskende, og situationen er langt fra, hvad vi ser andre steder i Europa eller i USA, hvor de er i bekneb med især intensivpatienter. Det er slet ikke den situation, vi er i i Danmark,« siger han.

På afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvor Christian Wejse arbejder som afdelingslæge, er der 22 sengepladser til infektionspatienter (eksklusive patienter på intensivafdelinger, red.), hvilket ifølge Wejse er for få i forhold til behovet.

»Lige nu har vi seks til otte covid-19-patienter oveni. Det er da en udfordring, uden at det dog er kritisk,« siger han.

Han forklarer, at man på hans afdeling kan opskalere antallet af pladser meget markant ved at låne personale fra andre afdelinger. I foråret lånte man eksempelvis personale fra gigtafdelingen.

Sygehuset har desuden planer for, hvad der skal gøres, hvis antallet af covid-19-patienter stiger, og der er planer for både fase 1, 2, 3 og 4, men for tiden befinder sygehuset ifølge Wejse sig i fase 1, der er den mindst alvorlige.

Kapicitetsgrænse handler mest om intensivpladser

Med hensyn til sygehusenes kapacitetsgrænse er det imidlertid ikke det samlede antal indlagte, der udgør den største problematik. Det er i højere grad intensivpladserne.

I Danmark er 44 patienter i øjeblikket indlagt på intensivafdelinger. Men også her er der mulighed for at opskalere, hvilket ifølge Christian Wejse kræver, at man opretter nye pladser.

»Vi kan ikke forvente, at vi kan bruge nogle af de eksisterende intensivpladser. De bliver brugt allerede. Det er virkelig svært at få en plads på intensiv,« siger han.

Så til alle de intensive coronapatienter, der kommer ind, skal man altså oprette en ny seng?

»I foråret blev der frigjort en masse pladser. Men lige nu kører vi med stort set normal kapacitet. Derfor har vi ikke nogen ledige intensivpladser,« bekræfter han.

Adspurgt om hvor mange intensive coronapatienter, Danmark kan klare, før det bliver problematisk, siger han:

»Det kommer an på, hvad du mener med »problematisk«? For al ekstra aktivitet, man ikke er gearet til, er jo i en eller anden forstand problematisk, men det kan godt håndteres.«

Hans vurdering er, at stabiliseringen i antallet af bekræftede covid-19-tilfælde på landsplan gør, at det umiddelbart i denne omgang ikke ser ud til at komme så vidt, at man kommer i bekneb med antallet af intensivpladser.