Ruslands angreb på Ukraine og Donald Trumps kurs mod mere amerikansk isolationisme har rykket markante hegnspæle i dansk politik. Et enigt folketing bakker op om at sikre flere penge til dansk forsvar og sikkerhed – og nu er selv Enhedslisten parat til at forlade tidligere tiders modstand mod Forsvaret og NATO. Det er en af flere interessante nyheder, vi skal forbi i denne uges nyhedsbrev.
Velkommen til, kære læser.
1: Enhedslistens historiske beslutning
Enhedslisten skal være et forsvarsparti. Væk er partiets paroler om en nedlæggelse af Forsvaret som hele. Væk er partiets totale afvisning af EU som et fælles europæisk bolværk mod udefrakommende trusler.
Og ikke mindst:
Væk er partiets krav om at melde Danmark ud af den transatlantiske forsvarsalliance, NATO.
»Det er en ny verden, vi står i. Og den verden kalder på vores socialistiske, venstreorienterede svar,« fortalte Pelle Dragsted, da Berlingske mødte ham før Enhedslistens årsmøde i Valby i weekenden.
Her skulle partiets medlemmer tage stilling til en otte siders tekst om »Enhedslistens forsvars- og sikkerhedspolitik i en ny tid.«
Efter en lang og intens debat faldt afgørelsen:
250 for vedtagelsesteksten.
101 imod.
Enhedslisten er dermed fremover et parti, der støtter oprustning. Men det var ikke uden alvorlig tvivl hos flere medlemmer, som du kan læse i Berlingskes reportage fra årsmødet.
2. Det har manglet i 20 år – nu får vi et luftforsvar
Danmark har i to årtier manglet et luftforsvar, men nu sker der endelig noget. På den korte bane skal Danmark nemlig have ikke bare ét jordbaseret luftforsvarssystem – men tre forskellige.
Det står klart, efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde tirsdag præsenterede en midlertidig løsning, som skal kunne forsvare Danmark mod trusler fra luften.
Forsvaret køber to kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer fra henholdsvis tyske Diehl Defence og franske MBDA – og leaser derudover et tredje fra norske Kongsberg.
Det kommer til at koste mere end seks milliarder kroner, oplyser Forsvarsministeriet. Systemerne vil gradvist blive operative fra slutningen af 2025 til starten af 2027.
At det ender med tre forskellige systemer i stedet for ét har sandsynligvis været det muliges kunst, vurderer Berlingskes forsvarsjournalist, Andreas Lindqvist, i en analyse.
»Der er ikke meget på lager hos producenterne i en tid, hvor mange lande – og ikke mindst Ukraine – råber på mere luftforsvar,« siger han.
»Dermed viser beslutningen meget klart regeringens »køb, køb, køb«-politik på baggrund af det, der opfattes som et meget dystert trusselsbillede.«
3. Kina vil udfordre Danmark ved Arktis
Kinas militære ambitioner er enorme, og det vil nu udfordre Danmark i Arktis, viser en ny rapport fra Forsvarsakademiet. Kina forsøger samtidig at undergrave dansk indflydelse i regionen, advarer Kina-ekspert og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier Camilla Tenna Nørup Sørensen i et interview med Berlingske.
Hun har sammen med en kollega på Forsvarsakademiet udgivet rapporten »Kina som global militær stormagt – militærstrategiske perspektiver for dansk forsvar«.
Hvor NATO i dag opfatter Kina som »en udfordring«, vil Kina i stigende grad blive opfattet som »en trussel«, lyder det i rapporten, og det kan få stor betydning for, hvordan kongeriget udformer sit forsvar. Perspektivet taler direkte ind i Donald Trumps ambitioner om at erhverve sig Grønland, lyder det videre.
Det var alt i ugens nyhedsbrev. Du er som altid meget velkommen til at sende input og kommentarer til mig på kkrh@berlingske.dk