Kære læser,

Ugens mest omtalte tv-program – inden det overhovedet var sendt – var »Højskolen«, hvor danske partiledere agerer en slags realitystjerner i et døgn.

De i alt fire TV 2-programmer bygger på den præmis, at vi skal kende vores politikere.

De skal være autentiske, og det er lige så vigtigt, at vi kender deres mest private tanker som den politik, de står for. Tv er bedst til følelser, og alle krammer hinanden, som politisk kommentator Bent Winther skriver i sin analyse af programmet.

Og det giver efter hans mening et billede af, at politik bare er en leg og et skuespil. 

Ryslinge Højskole var rammen om partiledernes 24 timers ophold.
Ryslinge Højskole var rammen om partiledernes 24 timers ophold. Foto: TV 2

Lidt mere begejstret er Berlingskes film- og medieredaktør, Sarah Iben Almbjerg. Hun er glad for at få lidt mere tid med politikerne og overvejer at stemme på en anden kandidat efter at have set programmet.

Du kan læse Sarah Iben Almbjergs anmeldelse her.

Og du kan også høre mere i torsdagens udgave af »Pilestræde«, som under hele valgkampen har fuldt fokus på dansk politik og folketingsvalget med Jacob Rosenkrands som vært.

Alle hverdage under valgkampen går podcasten i kødet på magtkampen, strategierne og personopgørene.

Lyt med her eller der, hvor du normalt finder dine podcast.

Kritikken af Trump vokser i MAGA-land

I hele sin politiske karriere har Donald Trump kritiseret præsident Bushs krige i Mellemøsten i 00erne. Han ville være fredens præsident, lød det. 

Valgløftet blev endegyldigt brudt med USAs angreb på Iran, og USA er igen blevet hele verdens politimand.

Donald Trumps position blandt sine mest trofaste støtter er blevet mere skrøbelig.
Donald Trumps position blandt sine mest trofaste støtter er blevet mere skrøbelig. Foto: Scott Olson/AFP/Ritzau Scanpix

Mange traditionelle, konservative amerikanere vil være godt tilfredse med Trumps beslutning.

Men det kommer til at gøre ondt på præsidenten i MAGA-land. Vi ved stadig ikke, hvordan krigen ender, men vi ved, at Donald Trump står i en svækket position derhjemme.

Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, analyserer her, hvad angrebet får af betydning for Trump blandt hans kernevælgere.

Hun brugte 16 år på at være vred

Lissen Johnson var voksen og havde stiftet sin egen familie, da hendes forældre blev skilt, fordi faren havde været utro.

Hun kunne ikke slippe vreden, og snart stoppede hun helt med at se faren. Jo flere år der gik, jo mere uforstående blev folk.

»Ingen kunne forstå, hvor ondt skilsmissen gjorde på mig.«

Lissen Johnson var vred på sin far og vidste ikke, hvordan hun skulle tilgive ham.
Lissen Johnson var vred på sin far og vidste ikke, hvordan hun skulle tilgive ham. Foto: Mathias Svold

Lissen Johnson kunnen ikke finde ud af at tilgive. Men 16 år senere skete der noget. Faderen blev syg af kræft, og vreden forsvandt.

Journalist Malte Møller Madsen har talt med Lissen Johnson om en overset sorg, der rammer voksne. Du finder interviewet her.

Fjendens planer for en besættelse af Danmark

Den Kolde Krig var en nervekrig, som kun var en enkelt ordre fra at blive varm.

På den ene side stod NATO og den kapitalistiske, vestlige verden, og på den anden side stod det kommunistiske Rusland og dets kolonier i Warszawapagten.

I 45 år truede pagterne hinanden med en altudslettende atomkrig, og hvis krigen kom, ville den også komme til Danmark.

Steen Andersen har de sidste fem år stået på hovedet i de polske koldkrigsarkiver og ledt efter fjendens angrebsplaner.
Steen Andersen har de sidste fem år stået på hovedet i de polske koldkrigsarkiver og ledt efter fjendens angrebsplaner. Foto: Frederik Kongsgaard

Seniorforsker Steen Andersen har fundet Warszawapagtens angrebsplaner fra 1961 og 1989: Polens hær, flåde og luftvåben ville slå først. De ville gøre Danmark og Slesvig-Holsten til »et atomart holocaust«, og i løbet af tre dage ville deres 1. Armé stå i Jylland.

»Det er for så vidt ikke overraskende, at de ville gøre Danmark til en kommunistisk lydstat, for det var, hvad Moskva gjorde. Men det var alligevel overraskende at stå i de polske arkiver og se det på skrift,« siger Steen Andersen.

Du kan læse journalist Poul Høis historie om fjendens planer for et besat Danmark her.

Her kan du også se kortene og detaljerne i planen og læse, hvad der ville ske, hvis fjenden smed to atombomber på hver 300 kiloton i København.

Den historie finder du her.

Jeg holder ferie i næste uge, men du vil stadig modtage en stribe links til læseværdige artikler.

Rigtig god weekend.