Flere tusinde forskere er i oprør over en tekst på få linjer, der blev vedtaget i Folketinget 1. juni 2021. Teksten handler om forskningsmiljøet i Danmark.

Alle større partier har bakket op om erklæringen. Således stemte Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Nye Borgerlige for og erklærede sig enige i, at der er problemer i »visse forskningsmiljøer«.

Her er teksten:

»Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

Universiteterne er oprindeligt et særkende for Europa, med rødder i middelalderen. I vore dage fungerer de som afgørende samfundsinstitutioner, der danner en ramme om den frie og kritiske tænkning.

Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de ideer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de ideer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde.

Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan.«

Kilde: Folketinget

Anja C. Andersen bag brevet

Partierne lægger op til, at der ikke må forekomme »ensretning«, at politik ikke må forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

Afslutningsvis står der, at Folketinget har »den samme ret« som andre forsamlinger til at udtrykke holdninger til forskningsresultater, men at det ikke bestemmer, hvad der kan forskes i eller hvordan.

Først var det en kendt astrofysiker, professor Anja C. Andersen, der gik til tasterne og formulerede et brev til Folketinget og regeringen, hvori hun udtrykte sin utilfredshed over det, hun ser som et »angreb på forskningsfriheden«.

1.500 forskere havde 4. juni sat en underskrift på brevet. 9. juni er antallet oppe på 3.241 forskere.

I et debatindlæg, som Politiken har bragt, giver forskerne udtryk for, at »Folketingets vedtagelse kan misbruges til at fremme yderligere angreb på forskningsfriheden«, og at dette kan resultere i, at flere forskere udøver selvcensur ved at trække sig fra den offentlige debat.

Da Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt stillede et spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren, blev det startskuddet til en massiv vrede blandt flere tusinde forskere.

Morten Messerschmidt spurgte i marts Ane Halboe-Jørgensen (S), om hun mon var enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med »overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder«.

Spørgsmålet skulle ende med at blive en erklæring rubriceret under »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, som et flertal i Folketinget stemte for.