Det var ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling at lukke al unødvendig aktivitet ned, selv om man kunne få indtrykket i en udtalelse fra statsminister Mette Frederiksen (S) 12. marts. Det vurderer en række eksperter over for Jyllands-Posten, der har gennemgået de initiativer, som Sundhedsstyrelsen rent faktisk havde lagt offentligt frem og spillet ind med til det politiske niveau.

Mette Frederiksen sagde flere gange under det pågældende pressemøde, at anbefalingen kom fra »myndighederne«, at det var »myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned«.