Her er den nye ting, der skal sikre millioner af danskere en bedre sundhed

Sundhedsreformen lægger op til at give 21 »sundhedsklynger« ansvaret for at forbedre den hårdt kritiserede hjælp til ældre, medicinske patienter, kronisk syge og folk med psykiske lidelser. Men kommer det til at virke, eller bliver de bare endnu et bureaukratisk led i sundhedsvæsenet?

Sygehusene skal aflastes, og der skal skaffes hjælp til flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme, når der frem til 2030 kommer 160.000 flere danskere over 75 år, 40.000 flere med KOL og 160.000 flere med diabetes. Det får de nye sundhedsklynger ansvaret for. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Thomas Lekfeldt

Tusindvis af skrøbelige, ældre patienter suser ud og ind af hospitalerne og sendes frem og tilbage mellem plejehjem eller deres eget hjem og diverse sygehusafdelinger.

Ti procent af de tusinder og atter tusinder patienter, der hvert år udskrives efter behandling på danske sygehuse, oplever således ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at blive genindlagt inden for 30 dage, fordi regioner, kommuner og praktiserende læger arbejder for dårligt sammen og er uenige om, hvornår patienterne er færdigbehandlede og kan udskrives.