I begyndelsen af juni mistede 66-årige Jan Lars Nielsen fra Valby sin kone til kræft.
Selv om lægerne mente, at de kunne helbrede hende, fravalgte hun konventionel behandling og søgte mod alternativ behandling. Og det får Jan Lars Nielsen til at rette en skarp kritik af den alternative kræftindustri, som ifølge ham er kynisk ved at lade syge mennesker tro, at behandlinger uden dokumenteret effekt kan kurere kræft.
Særligt hans kones møde med den alternative behandler Christina Santini retter Jan Lars Nielsen kritik af. På råd fra behandleren gik hans kone i gang med en omfattende omlægning af kosten.
Herunder er Christina Santinis uredigerede svar på kritikken.
I dag retter Jan Lars Nielsen en skarp kritik af de råd, du gav til hans kone. Hvad mener du om kritikken?
»Overordnet mener jeg, at det er en mand i sorg, vrede og håbløshed og noterer mig, at han ikke er konkret, men at han er sorgfuld og vred over at miste sin kone på grund af kræft, og jeg er uenig i hans betragtninger vedr. evidens. Ligeledes er jeg uenig i at oplyste mennesker i det 21. århundrede ikke må vælge den hjælp de føler for relevant i deres sygdomsproces.«
Gerd Berlev oplyste dig, at hun havde sagt nej til kemoterapi på Rigshospitalet. Hvilke fremtidsudsigter gav du hende? Sagde du, at du kunne hjælpe med hendes kræftsygdom?
»Jeg fortalte, at jeg kunne støtte hende i hendes sygdomsforløb, så kroppen blev stærkere.«
Rådede du Gerd Berlev til (også) at søge konventionel behandling? Og hvorfor/hvorfor ikke?
»Jeg rådede naturligvis Gerd til at fastholde forbindelsen til den behandlingsansvarlige for kræftbehandling, og så måtte de i fællesskab beslutte det videre forløb, og hvad der var det rigtige for hende.«
Råder du generelt dine patienter med kræft til at opsøge konventionel behandling?
»Min primære opgave er ikke at råde, men at hjælpe dem, der kommer, via mine ydelser – jeg tænker, at lægerne råder til den behandling, de kender. Patienterne, der kommer til mig, har allerede taget stilling til, hvad de vil. Jeg fraråder dem aldrig konventionel behandling. Enhver behandler bør blive på sit eget fagområde. Nogle har selv fravalgt det, mens andre ønsker at kombinere det.«
Ifølge Niels Kroman, cheflæge og ekspert i brystkræft, er dine råd bekymrende. Helt overordnet siger han, at der ikke er evidens for dine råd, og han finder det bekymrende, at du skriver om mad og kosttilskud der kan hjælpe mod kræft. Hvad mener du om kritikken?
»Jeg er selvfølgelig bekymret over hans bedrevidenhed, fordi jeg er sikker på, at han bare har glemt, at mad, kosttilskud og plantemedicin kan være med til at vende sygdomsforløb – også kræft. Jeg er bekymret over, at han er bekymret – for jeg går da ud fra, at han ved, at det, man putter i munden, er biokemi, som har biokemiske effekter på godt og ondt og dermed betyder noget for, hvordan almentilstanden er, og hvordan man responderer på behandlinger – også kræft.«
Mener du, at du har et ansvar for at tilbyde behandling, der er evidens for?
»Naturligvis – og det er derfor, jeg arbejder ud fra laboratorieundersøgelser og forsøger så vidt muligt at tilbyde den hjælp/støtte/behandling med højest mulig evidens. Nogle gange, som man også ved inden for konventionel kræftbehandling, må man acceptere lav evidens eller patienterfaringer.«
Lægefaglige eksperter anerkender, at kosten kan have en betydning for forekomsten af kræften. Men når først sygdommen har ramt, er der ikke evidens for, at særlige fødevarer hjælper mod sygdommen, lyder det. Hvad er din overvejelse om, at videreformidle råd om særlige fødevarer som et middel mod kræft?
»Maden er biokemi, og det er ikke ligegyldigt, om man spiser burgers, ryger og drikker eller spiser lødig kost med højt energiindhold, så man f.eks. ikke kommer til at lide af cancerkakeksi som en del hospitalsindlagte lægeovervågede patienter desværre dør af i forbindelse med fejl- eller underernæring. Her ville det nok være en god ide, hvis det lægefaglige monopol åbnede op for endnu mere tværfagligt samarbejde, så overlevelsesraten kune hæves. Det gælder jo om, hvis man ikke kan helbrede, at leve så godt og så længe som muligt med kræft.«
Du skrev i et Facebook-opslag fra 2013, at du »bruger plantemedicin til at ramme specifikke former for kræft, da bestemte planter, urter og krydderier beviseligt forhindrer cellemutation, og derved kan du bekæmpe cancer«. Hvor er der beviser for, at plantemedicin kan kurere kræft?
»En bekæmpelse er et led, hvor man kan håbe på kurering. Tit misbruges evidensbegrebet. F.eks. er der en tendens fra visse faggrupper til at kalde helbredte eller markant bedrede kræftpatienter for »uforklarlige mirakler«, fordi forklaringen ikke passer ind i ens forudfattede paradigme eller som ikke genererer milliarder fra medicinalindustrien. Ligesom med kemoterapi er det problematisk at bruge patienter som direkte forsøgsobjekter (det gjorde lægerne ganske vist i Auschwitz). Mht. kurativ virke af plantemedicin, håber jeg da, Kræftens Bekæmpelse er helt klar over, at der først på eksperimentelt plan og siden mere systematisk er blevet og bliver brugt f.eks. Taxol i det konventionelle system, med den hensigt at KURERE, håber jeg – ej forebygge. Kræftforeningen Tidslerne ligger inde med masser af dokumentation, som kan løfte niveauet.«
Berlingske har for læsevenlighedens skyld rettet slå- og kommafejl i svaret fra Christina Santini.
