Kære læser.

Nye opsigtsvækkende tal viser, at i en række kommuner bortviser man i gennemsnit elever hver uge, mens der i andre kommuner næsten ingen bortvisninger er.

Berlingske har gennem længere tid sat fokus på forråelsen på landets folkeskoler.

Nu viser nye data, at der i gennemsnit mindst 14 gange hver eneste skoledag blev bortvist elever i den danske folkeskole i første halvår af 2025.

Få ugens bedste historier direkte i din indbakke

Hver lørdag samler featureredaktør Jette Holm alt det, du bør læse, høre og se, så du aldrig går glip af Berlingskes vigtigste satsninger.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Langt de fleste bortvisninger handler om vold: Eleverne har været i slåskamp, uddelt tæsk eller på anden måde været voldelige over for andre elever.

Sønderborg er den kommune, der oftest har bortvist elever midlertidigt. Det skete hele 96 gange i første halvår af 2025.

Du kan læse historien her.

Berlingske sætter i en artikelserie fokus på den stigende forråelse i den danske folkeskole.
Berlingske sætter i en artikelserie fokus på den stigende forråelse i den danske folkeskole. Maria Thykjær Jespersen

Og her kan du i en video se journalist Kristoffer Kræn fortælle om adfærden, der bliver mere og mere rå på de danske folkeskoler.

Sammen med de tre journalister bag historierne er motiondesigner Maria Thykjær dykket længere ned i tallene bag de mange bortvisninger. Den historie finder du her.

De skæve ejendomsvurderinger igen, igen

Føljetonen om ejendomsvurderingerne fortsætter, og boligejere føler sig magtesløse. De oplever skæve ejendomsvurderinger, og når de søger indsigt, får de et ark med uforståelige computerkoder retur. 

Det er nemlig kunstig intelligens, der står for beregningerne. 

I praksis betyder det, at boligejerne mister muligheden for at efterprøve de tal, de skal betale skat af. Det skaber mistillid til systemet og underminerer borgernes retssikkerhed, siger flere eksperter. 

Journalist Signe Terp er gæst hos Anne Sofie Allarp i »Pilestræde«, som du kan høre her eller der, hvor du normalt finder dine podcast.

Du kan se dele af interviewet på video her.

Du kan også læse historien om Henrik Stobbe og hans 116 kvadratmeter store rækkehus, der er vurderet til over 5,6 millioner kroner i den foreløbige 2022-vurdering.

Henrik Stobbe håber, at hans endelige vurdering bliver sat ned til det samme som naboens.
Henrik Stobbe håber, at hans endelige vurdering bliver sat ned til det samme som naboens. Asger Ladefoged

Hans nabo bor i et identisk hus, som står til en vurdering på 3,3 millioner kroner. Det har Henrik Stobbe uden held forsøgt at protestere over.

Og siden historien udkom, har ombudsmanden besluttet sig for at gå ind i sagen.

Den historie finder du her.

Når fyringen rammer

Efteråret har været præget af nogle historisk store fyringer. Novo Nordisk fyrer 5.000 medarbejdere i Danmark, og Ørsted forventes at afskedige 500 inden årets udgang. Og så står staten tilmed over for en lang række afskedigelser.

Maike Glue møder som erhvervspsykolog nogle af de fyrede. Og hun har selv oplevet det hele to gange. 

Maike Glue oplevede begge sine fyringer som meget voldsomme.
Maike Glue oplevede begge sine fyringer som meget voldsomme. Frederik Kongsgaard

Den efterfølgende periode var hun både chokeret, vred og skamfuld. Nu opfordrer hun til, at andre gør det, hun ikke selv turde. Blandt andet at tale om det.

Den historie kan du læse her.

Det var alt for denne gang. Fortsat god weekend.