Gitte Gross har til dagligt ansvaret for en af de måske mest sprængfarlige arenaer i Københavns Kommune i disse uger: Et køkken, der leverer mad til kommunens ældre.

Nærmere bestemt køkkenet, hvor Københavns Madservice planlægger, tilbereder og pakker mad til knap en fjerdedel af kommunens plejehjem, som ikke har eget køkken, og hundredvis af hjemmeboende ældre.