Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er søndag eftermiddag rykket ud til et færdselsuheld på Højbroen på Storebæltsbroen.

Det fortæller vagtchef Lars Denholt:

- Det ser umiddelbart ud som om, at det er tre biler, der er kørt op bag i hinanden i et harmonikasammenstød, lyder det.

Umiddelbart er det ikke vurderingen, at der er tale om et alvorligt uheld.

Uheldet spærrer et spor i retningen mod Sjælland.

Politiet har sat hastigheden ned til 80 kilometer i timen på broen.

Beredskabet og politiet er ankommet til stedet, og man arbejder på hurtigst muligt at få gang i trafikken igen, lyder det fra vagtchefen.

/ritzau/