En fejl bag rattet kan få fatale konsekvenser, og bliver man kastet ud i en farlig situation af nogen, der begår en fejl, mærker man muligvis blodet koge.
I flere tilfælde så meget, at personerne bag rattet, cykelstyret eller på fortovet lader vreden gå ud over andre i trafikken.
Rådet for Sikker Trafik har undersøgt, hvor ofte trafikanter oplever såkaldt »vejvrede« – episoder, hvor de selv eller andre i trafikken mister besindelsen i vredesudbrud.
Undersøgelserne er gennemført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i juni 2021 samt i efteråret 2020.
Noget af det, rådet har spurgt til i undersøgelsen, er, om de adspurgte har oplevet at få »fingeren«, en udstrakt langfinger, eller om de selv har rettet bemeldte finger mod andre.
29 procent af de adspurgte har oplevet dette. Fire procent har oplevet det flere end fem gange i løbet af et år, mens ti procent har oplevet det to til fem gange og 15 procent en enkelt gang.
23 procent af dertil selv rakt en »fuckfinger« mod andre i trafikken i løbet af et år.
Stigning i vejvrede over hele linjen
»Vi kan se, at der er mange, der synes, at trafikken er blevet et råt sted at være eller et sted med meget stress og med kort lunte,« siger Karina Petersen, der er vicedirektør i Rådet for Sikker Trafik.
I en undersøgelse fra juni i år blandt 18 til -60-årige, svarer 42 procent, at de meget ofte eller ofte bliver irriteret over andre på de danske veje.
I november 2020 svarede 28 procent af trafikanterne, at de er blevet råbt ad. 32 procent svarede, at de selv har råbt ad andre.
Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2016 foretaget af rådet i samarbejde med DTU Transport og Epinion er der i slutningen af 2020 sket en stigning på alle områder, der handler om vejvrede.
»Det er nogle høje tal, fordi der ikke er nogen, der ønsker det her. Der er ingen, der synes, at det er god adfærd. Langt de fleste synes, at det er dårlig opførsel at give fingeren til andre i trafikken,« siger Karina Petersen:
»Det største problem er, at det skaber uopmærksomhed. Når vi flytter vores energi væk fra vores kørsel og hen mod noget andet, opstår der en risiko. Der kan også være vejvrede, der kommer til udtryk ved, at nogle kører for hurtigt.«
Hun forklarer, at Rådet for Sikker Trafik ikke har nogen god forklaring på, hvorfor der er sket en stigning.
For de flestes vedkommende reagerer de i vrede udbrud, fordi de ville vise en anden trafikant, at han eller hun havde begået en fejl. Således svarer 44 procent dette, mens 38 procent svarer, at de reagerede, fordi de blev forskrækket.
Myndighederne i Danmark har i den seneste tid været stærkt opmærksomme på en række tilfælde af uansvarlig kørsel.
Det er de andres skyld
Vanvidsbilisme har været årsag til at Folketinget har vedtaget ny lovgivning, der markant skærper indsatsen mod og straffen for vanvidsbilisme.
Der er dog ingen direkte tråd mellem vejvrede og vanvidsbilisme, fortæller Karina Petersen, men der er visse ligheder.
»Vanvidsbilisme er adfærden i sin allermest ekstreme form. Ser man på noget af den adfærd, som vanvidsbilister udviser, er det noget af det samme, men altså i sin absolut mest ekstreme form. Langt de fleste har en grænse, som de ikke vil overskride,« siger hun.
I undersøgelsen svarer 70 procent af de adspurgte, at de viser hensyn til andre. 36 procent oplever, at andre viser hensyn, og selvom de to tal virker svært forenelige, kommer det ikke som nogen overraskelse for Rådet for Sikker Trafik.
»Det er en klassiker, som vi ser i vores målinger. Vi har en tilbøjelighed til altid at sige, at det er de andres skyld. Det misforhold giver ikke mening. Vi har så svært ved at indrømme, at vi selv begår fejl,« siger Karina Petersen.
