Ved begyndelsen af Pusher Street står et billede af en ung mand på brostenene foran en buket blomster. Et par meter derfra står manden på billedets bror, Mark.

»Jeg er taget hen for at hente et sidste minde om min bror herudefra. Brosten til familie og venner. Det er vigtigt for mig, at vi får hentet dem,« siger Mark til Berlingske. Han ønsker ikke sit efternavn bragt.