Efter 12 retsdage og otte år efter den nat, Emilie Meng forsvandt, fik den tiltalte det sidste ord. Hans mor, søster, far og bror sad i salen, og pårørende fra alle tre berørte familier sad på deres tildelte pladser. Han havde stirret ubevægelig ud i luften hele dagen. Nu så han kort op mod dommeren.
Overfaldene havde ikke været så tilfældige, som de så ud, hævdede anklageren i sin afsluttende procedure. Selvom den 13-årige, den 15-årige og Emilie Meng havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så havde der gennem årene potentielt været mange forkerte steder på forkerte tidspunkter. Anklager Susanne Bluhms teori var, at han i mange nætter havde ventet på øde steder som afsides stationer eller kørt rundt på må og få på små veje ved højlys dag med sit »kidnapningskit« i bilen:
