Under sin første afhøring i Rigsretten fortalte Inger Støjberg, at der under hendes ledelse fra 2015 til 2019 herskede en ganske uformel tone i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Og når Mark Thorsen – Inger Støjbergs tidligere særlige rådgiver – tirsdag indtager vidneskranken i Eigtveds Pakhus, vil han med stor sandsynlighed blive præsenteret for netop sådan et eksempel på den friske omgangsform fra sin egen hånd.