Han har kortlagt magtens elite: De mest magtfulde har en særlig evne, som kan være guld værd

Netværk er »ekstremt vigtigt« for vores indflydelse og chancer på jobmarkedet. Berlingske har talt med to af de danskere, der ved mest om netværk og magtens kerne i landet. Her er, hvad vi alle kan lære af dem, der er bedst til at bruge deres bekendtskaber.

Christoph Ellersgaard har på papiret et godt netværk.

Forskeren, der i over et årti har studeret magtens kerne, har siddet ansigt til ansigt med over 40 af de mest magtfulde personer i landet. Han har talt med dem, studeret dem og skrevet en hel bog om dem.