I sit køkken i lejligheden på Frederiksberg har Anders Storgaard omhyggeligt sorteret sit affald. Den konservative politiker har affundet sig med arbejdet og levet med, at køkkenet blev en mindre »sorteringscentral«, fordi han var overbevist om, at han gjorde en forskel for klimaet.
Men efter at have læst en ny opgørelse føler han sig »fuldstændig til grin«. For ifølge Anders Storgaard afslører den, at alt arbejdet med at smide pap, madrester og plastic i spande for sig har været nytteløst.