Når Volodymyr ler, er det ikke en glad latter. Den er sarkastisk og barsk. Han kan intet gøre ved de endeløse russiske angreb, og han vælger at blive på sin post.

Kun fem dage før vi mødes, smadrede russiske missiler igen ind i det kæmpestore kraftværk. Men som skifteleder i turbinehallen kan han ikke haste i beskyttelsesrum, når alarmen lyder – hans job indebærer at overvåge maskinerne, så længe det overhovedet er muligt.