En hidtil mørklagt sag om en dømt russisk spion på et dansk universitet så denne uge dagens lys.
I Norge viste en gæsteforsker, som alle troede var brasilianer, sig i efteråret at være russisk spion.
Sådanne sager giver hovedpine på danske universiteter, hvor truslen fra spionage er vokset betydeligt. Det fortæller en række universitetsledere til Videnskab.dk.
Alexery Nikiforov arbejdede som ingeniør på DTU med grøn energi. Men ifølge DR blev han i 2020 anholdt og senere dømt for at have været mere og andet, end hans kollegaer var klar over.
Som spion for en russisk efterretningstjeneste har han ifølge mediet udleveret oplysninger fra blandt andet DTU.
Ifølge rektor Anders Bjarklev er universitet i kølvandet på sagen ved at gennemgå »en mentalitetsændring«.
I det hele taget tvinger spionagetruslen danske universiteter til at agere i en ny virkelighed – og forholde sig til, hvem de lukker ind hvor, skriver Videnskab.dk.
Retningslinjer mod spionage
På Aarhus Universitet genkender Brian Vinter, prodekan for forskning på det Tekniske Fakultet, trusselsbilledet.
»For to år siden kommunikerede jeg ikke med Politiets Efterretningstjeneste (PET) overhovedet. Nu gør jeg det på næsten ugentlig basis,« siger han til mediet.
Samme toner lyder fra Københavns Universitet, hvor man inden for særligt sensitiv eller kritisk forskning har strammet screeningsprocessen i forhold til ansøgere og samarbejdspartnere.
Ifølge Jesper Langergaard, formand for Danske Universiteter, har institutionerne de seneste to-tre år »skullet finde sig til rette i en ny virkelighed«.
I kølvandet af sagen om Alexey Nikiforov præsenterede Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet i maj 2022 en række retningslinjer, som skal sikre universiteter mod spionage.
I den såkaldte URIS-rapport anbefales det blandt andet, at de danske universiteter og forskere:
Identificerer og beskytter kritisk forskning, viden og resultater.
Kender deres samarbejdspartnere – og afgrænser samarbejdet. Blandt andet med procedurer for grundige baggrundstjek af internationale partnere og ved at overveje, hvorfor samarbejdet eksisterer.
Beskytter institutionen, de ansatte og de studerende. Dét ved at være bevidst om, at der kan være en trussel, have fokus på sikkerhedsprocedurer og -systemer og sørge for, at ansatte og studerende udviser »god digital adfærd«.
