Håndværker-tis forpester supersygehusbyggeri: »Det er som en flok børnehavebørn«
To politikere i Region Hovedstaden, som følger og overvåger de store supersygehusbyggerier på Herlev Hospital og Rigshospitalet, retter nu en benhård kritik mod byggebranchen. Det sker blandt andet på baggrund af beretninger fra byggeriet på Herlev Hospital, hvor håndværkere har chikaneret hinanden ved at ødelægge materiale ved for eksempel at tisse på gipsvægge.




