På tirsdag den 11. marts skal de nye medlemmer til det grønlandske parlament, Inatsisartut, vælges.
Et valg, der ad flere omgange er blevet udråbt til at være det vigtigste valg nogensinde på grund af Donald Trumps interesse for Grønland og en intens selvstændighedsdebat.
Når alt kommer til alt, handler det om de 31 pladser, der er i det grønlandske parlament. Derfor siger man i Grønland, at man skal kunne tælle til 16 for at have flertal.
Her er en oversigt over de seks partier, og hvordan de står i forhold til grønlandsk selvstændighed.
Inuit Ataqatigiit (Folkefællesskab), stiftet i 1978
Partiet udgør venstrefløjen i grønlandsk politik og er søsterparti til SF.
Múte B. Egede har været IAs formand siden 2018 og Grønlands regeringschef siden april 2021.
I Folketinget er partiet repræsenteret af Aaja Chemnitz.
I forhold til selvstændighed skriver IA i sit principprogram: »Selvstyreaftalen sikrer Grønlands ret til at påbegynde det forfatningsmæssige arbejde, og selve selvstyreloven er rammen for udviklingen af Grønland mod økonomisk og politisk selvstændighed. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at et forfatningsforberedende arbejde påbegyndes snarest.«
Siumut (Fremad), stiftet i 1977
Partiet er funderet i en socialdemokratisk tankegang og er søsterparti til Socialdemokratiet.
Sammen med IA har Siumut siddet i regering siden 2022.
Formanden for partiet har siden 2020 været Erik Jensen. Han er uddannet i økonomi og er Grønlands finansminister.
I forhold til spørgsmålet om selvstændighed blev det kaldt en »valgbombe«, da partiet foreslog at aktivere paragraf 21 – en paragraf, der beskriver vejen mod grønlandsk selvstændighed. Erik Jensen har efterfølgende trukket den udmelding i land. Nu lyder det, at man vil afvente den kommission, der skal undersøge emnet de næste år, og derefter se, om det giver anledning til at aktivere paragraffen.
Naleraq (Pejlemærket), stiftet i 2014
Partiet er selvstændighedens største stemme i Grønland. Det arbejder blandt andet for en liberalisering af erhvervslivet på fiskeres og fangeres præmisser.
Partiformand er Pele Broberg, som trådte ind i grønlandsk politik i 2018. Han er uddannet pilot og har tidligere været minister for udenrigsanliggender, erhverv, handel og klima.
Partiet var med i regeringen, men blev smidt på porten af IA i 2022 på grund af samarbejdsvanskeligheder og erstattet af Siumut.
I Folketinget er Naleraq repræsenteret ved Aki-Matilda Høegh-Dam, som for nylig skiftede til partiet fra Siumut.
I sit partiprogram skriver Naleraq blandt andet: »Naleraq ser det som et naturligt næste skridt at sikre det grønlandske folk højhedsretten over eget land – Kalaallit Nunaat/Grønland. Det gør vi ved, at Grønland bliver en selvstændig nation på lige fod med andre nationer i verden, store som små.«
Demokraatit (Demokraterne), stiftet i 2002
Partiet går ind for en slankere offentlig sektor og billigere levevilkår, fri konkurrence og en fri markedsøkonomi.
I sit partiprogram skriver Demokraterne: »Ingen skal være i tvivl om, at Demokraatit ønsker selvstændighed, og vi er villige til at knokle for det. Vi er nødt til at køre processen i flere spor. Vi er først og fremmest nødt til at gøre selvstyret til en succes. Det betyder, at vi skal i gang med at hjemtage områder fra staten for på den måde at øge selvbestemmelsen.«
Jens-Frederik Nielsen har siden 2020 været formand for partiet.
Atassut (Bindeled), stiftet i 1978
Et borgerligt parti med en liberal grundholdning. Målet er samhørighed inden for rigsfællesskabets rammer. Og så blev partiet stiftet med en grundholdning om at »modarbejde løsrivelse fra det danske rige«.
Partiet er siden 2021 blevet ledet af Aqqalu C. Jerimiassen, der er uddannet serviceøkonom, og som har været minister for erhverv og energi.
I sit principprogram skriver partiet: »Den forhastede ivrighed efter at opnå selvstændighed i de seneste år har resulteret i, at vi har hjemtaget flere ansvarsområder uden at have tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil.«
Qulleq (Olielampe), stiftet i 2023
Det nyeste parti i grønlandsk politik, derfor er det også partiets første valg.
Blandt mærkesagerne er hurtig selvstændighed, og at Grønland begynder at udvinde olie.
Formand for partiet er Karl Ingemann.
Kilde: Valg i Grønland, Ritzau
