Et godstog blokerede og bremsede mandag morgen tog mellem Fredericia og Aarhus.

Klokken 08.40 lyder det dog fra DSB, at godstoget er fjernet, og at forstyrrelser i togtrafikken ikke længere er aktuelle.

Godstoget spærrede et spor mellem Fredericia og Vejle på grund af en teknisk fejl.

Det betød, at DSB ikke kunne køre med regionaltog mellem Fredericia og Aarhus i flere timer.

/ritzau/