Gazas borgmester kritiseret i New York Times-indlæg: Verdens ledere bør stoppe denne meningsløse ødelæggelse

I et debatindlæg i New York Times, som har vakt hård kritik, spørger Gazas Hamas-udpegede borgmester, hvorfor palæstinenserne ikke kan blive behandlet som ligeværdige.

Bygninger i Gaza City ramt af israelske luftangreb. Billedet er taget 11. oktober 2023, få dage efter terrorangrebet på Israel, hvor 1.200 blev dræbt, og 240 gidsler blev bortført til Gaza.
Bygninger i Gaza City ramt af israelske luftangreb. Billedet er taget 11. oktober 2023, få dage efter terrorangrebet på Israel, hvor 1.200 blev dræbt, og 240 gidsler blev bortført til Gaza. Yahya Hassouna/AFP/Ritzau Scanpix

Borgmesteren i Gaza City, Yahya R. Sarrajs, hjerte er knust.

Det fortæller han i et debatindlæg i New York Times, hvor han beskriver de israelske bombardementers ødelæggelser af byen siden 7. oktober.