Den store gadefest i Aarhus søndag aften og nat efter fodboldklubben AGF's erobring af danmarksmesterskabet får pæne karakterer af politiet.

- Overordnet set er det gået rigtig fint, siger politiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi til dr.dk.

Brandbiler blev sat på tværs ved Busgaden, som på den måde blev spærret af.

- Vi vil godt rose alle de mennesker. Der var mange følelser i spil, men de opførte sig alligevel eksemplarisk, siger politiinspektøren.

Umiddelbart har politiet kun haft en enkelt anholdelse.

Mandag morgen begyndte oprydningsarbejdet.

/ritzau/