Fusk eller fejl? Mange flere mistanker om snyd på CBS

Ledelsen på CBS har set nærmere på indberetninger om mistanke om snyd til prøver om eksamener i år i forhold til sidste år og kan konstatere en endog meget stor ændring.

Fra næste år bliver det obligatorisk for nye studerende på CBS at tage et kursus i akademisk redelighed, som det hedder. Anne Bæk

Ledelsen på CBS kan konstatere, at den i et studieår i coronaens og dermed også hjemmeundervisningens tegn har modtaget langt flere indberetninger med mistanker om snyd blandt studerende til eksamener og prøver, end den gjorde sidste år.

Det oplyser sekretariatschef Wilbert van der Meer til Berlingske.