En midaldrende mand på motorcykel er afgået ved døden efter en færdselsulykke ved Albertslund lørdag aften.
Det skriver Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Mandens pårørende er underrettede, lyder det desuden.
Mandens præcise alder er ikke oplyst.
Lørdag sen eftermiddag blev motorvejen spærret som følge af ulykken. For lidt under en halv time siden skrev Vejdirektoratet på det sociale medie X, at vejen var åbnet igen.
Politiet tilføjer på Politi Update, at det er færdigt med undersøgelserne på stedet.
Ulykken fandt sted på Motorring 4 i retningen mod Ballerup nær København.
/ritzau/
Del:
