Frustreret socialrådgiver har i årevis råbt op om problemerne – nu er han ved at give op: »Det er så indlysende for mig, hvor problemet ligger«

I mange år har socialrådgiver Masoum Moradi fra Iran med frustration iagttaget, hvor svært det har været at få ikkevestlige indvandrere i arbejde. I årevis har han råbt op om problemerne, og nu er han ved at give op. Det er der én særlig årsag til.

Masoum Moradi har arbejdet i beskæftigelsesindsatsen i mange år. Han er selv kommet hertil fra Iran, og han langer hårdt ud efter både systemet og flygtningene selv. For der er mange ting, som er helt forkerte, når det handler om at få ikkevestlige i job. Her ses han torsdag den 14. november 2019 i Svendborg, hvor han bor. Sophia Juliane Lydolph

Det er en klar melding, han kommer med. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når socialrådgiveren fra Svendborg, der kom hertil som flygtning fra Iran, taler om nydanskere uden job.

For vi er nødt til at rive plasteret af og forstå udfordringens omfang, siger Masoum Moradi, der har mange års erfaring som blandt andet socialrådgiver, tidligere byrådsmedlem i Svendborg for de Radikale, og som har arbejdet med flygtninge og indvandrere på mange niveauer i flere kommuner.