Forvirring om Socialdemokratiets linje i København: »Jeg kan mærke på dem, at de har ild i øjnene,« siger kommentator

Pernille Rosenkrantz-Theil har sendt en løjtnant i byen med et usædvanligt svar, så det ikke skal ligne en konflikt mellem hende og overborgmester Lars Weiss (S), vurderer politisk kommentator. Sagen illustrerer partiets store udfordring i København, hvor en 100 år gammel tradition risikerer at blive brudt.

Hidtil har København finansieret metrobyggeri ved at sælge grunde på Amager Fælled og andre steder i hovedstaden. Men det er slut nu, viser ny analyse. I stedet skal bilisterne betale for udbygningen af metroen, foreslår overborgmester Lars Weiss (S). Asger Ladefoged

En intern splittelse har åbenbaret sig blandt socialdemokraterne i København.

Tirsdag gik overborgmester Lars Weiss (S) ud med et opsigtsvækkende forslag om at lade bilisterne finansiere fremtidige metrolinjer gennem en vejafgift.