Forsvarsministeriet vil købe krigsskibe for fem milliarder af Terma-konsortium uden udbud

I slutningen af april bekendtgjorde ministeriets våbenindkøber, FMI, at den som noget nyt vil droppe EU-udbud og få nye patruljeskibe bygget i Danmark. Efter drøftelser med industrinetværk har FMI også besluttet, hvem der skal stå for det. Antikorruptions-ngo er bekymret over processen, og fynsk værft klager.

Forsvarets flådefartøjer af Diana-klassen blev leveret i 2006 og 2007 og indgår i dag i patruljering og farvandsovervågning. Samtidig har et antal ældre miljøskibe opgaven med oprydning i forbindelse med olieudslip og lignende. Forsvarsministeriet vil bygge et skib, som kan begge dele. Søværnet

Engang lå det hedengangne Lindø-værft på havnen i Munkebo ned til Odense Fjord.

I dag er det reparationsværftet Fayard, som har til huse på grunden med sine fire lange tørdokker, over 400 ansatte og håbet om, at der engang skal bygges skibe igen.