Selvom Danmarks nedslidte inspektionsskibe ikke lever op til kravene, mener forsvarsminister Jeppe Bruus (S), at der er tale om en »falsk præmis« ved kun at fokusere på en skibstype.
Forsvarets skibe lever ikke op til deres forpligtelser i Grønland, og oprustningen går for langsomt. Sådan lyder dele af den kritik, som har ramt Forsvaret den seneste tid.
Men kritikken skyder ved siden af, siger Forsvarsminister Jeppe Bruus (S), som onsdag besøgte Forsvaret i Nuuk, til TV 2.
»Den militære tilstedeværelse og overvågning af Grønland har aldrig været stærkere i nyere tid, end den er nu,« siger Jeppe Bruus.
Han henviser til flere tiltag, som er sat i værk, efter USAs præsident, Donald Trump, først begyndte at tale om at overtage Grønland:
40 procent mere NATO-aktivitet i Arktis siden 2024
Flere øvelser med F-35 kampfly og helikoptere
Flere besøg af Søværnets fregatter
Permanent tilstedeværelse af Hærens soldater
Flere ansatte i Arktisk Kommando
Sirius patruljen styrket med bidrag af de såkaldte Arktiske Specialister under Jægerkorpset.
Det er halvandet år, siden regeringen præsenterede en plan om at bygge fem nye, arktiske skibe til Grønland.
Skibe, der kan afløse de nedslidte inspektionsskibe, som for nuværende patruljerer ved den største del af Kongeriget Danmark.
Men halvandet år senere er der endnu ikke underskrevet en kontrakt med en leverandør – noget som den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, søndag betegnede som »ikke tilfredsstillende«.
»Jeg synes, at når man har besluttet, at man skal bygge inspektionsskibe, fordi den nuværende flåde i forvejen er gammel, så skal man sætte skub i det. Men det er jo en diskussion, jeg skal tage med den danske regering og ikke via pressen,« sagde han til DR.
Samme medie kunne onsdag fortælle, at der i snart tre uger ikke har været et af Forsvarets nuværende fire inspektionsskibe til stede i Grønland.
I juli blev skibet Hvidbjørnen ikke sendt til Grønland som planlagt på grund af personalemangel i Søværnet.
Det er ellers et krav, at Forsvaret kan stille med minimum ét af de store skibe af den såkaldte Thetis-klasse 365 døgn om året i Grønland.
Men ifølge Jeppe Bruus er det en »falsk præmis« at fokusere på en enkelt skibstype.
Han påpeger over for TV 2, at både Forsvaret og en række andre nationer er mere til stede i Grønland og Arktis end tidligere.
For to uger siden lod Donald Trump i et tv-interview forstå, at han ikke havde glemt sine ambitioner om at overtage Grønland.
USA vil få »operationel kontrol« med Grønland, mens Trump stadig er præsident – altså senest i 2029 – lød det.
Det har derfor vakt undren i Folketinget og i Grønland, at den indsats, som den danske regering har lovet i Arktis, er så lang tid undervejs, og at man på den måde gør sig sårbar over for den amerikanske præsident.
»Strategien fra regeringstoppen i den snart to år lange krise om Grønland har været i tæt alliance med den grønlandske regering at svare igen. Nøgternt, sagligt, konkret og uden at optrappe konflikten eller indlede en direkte konfrontation med Donald Trump,« lød det forleden fra Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i en analyse.
Men på ét punkt har den danske argumentation ifølge ham et bemærkelsesværdigt blødt punkt:
»Når Donald Trump siger, at Danmark ikke kan forsvare Grønland, og at Danmark ikke investerer tilstrækkeligt i at kunne gøre det, bliver svaret mere uldent,« lød det.
»Det går langsomt. Mette Frederiksens direkte besked til forsvarschefen i 2025 lød som bekendt: »Køb, køb, køb.« Det synes meget lang tid siden.«
