Det er ikke kun i Danmark, at debatten om forsvaret, og hvordan vi får flere værnepligtige, er højaktuel.
Syd for grænsen har Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, sagt, at landets militær i dets nuværende tilstand ikke er egnet til at tackle den række af sikkerhedspolitiske udfordringer, som Europa står over for.
Det skriver The Guardian.
Siden Pistorius blev forsvarsminister for et år siden, har han advaret om, at Putin vil kunne angribe inden for otte år, og at Tyskland skal kunne være klar til at stå op imod den russiske præsident. Derfor vil han nu også overveje at tillade indbyggere uden tysk statsborgerskab at tilslutte sig militæret i et forsøg på at hæve antallet af tropper fra 181.000 til 203.000 inden 2031:
»Er vi seriøst klar til at forsvare dette land? Og hvem er dette 'vi'? Denne debat skal føres,« sagde Pistorius i en tale på det tyske militærakademi i Hamburg.
»Håb er ikke en strategi«
Også i Sverige har retorikken haft samme tone. Truslen fra Putin fik i starten af året landets civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin (M), til at udtrykke bekymring over, at oprustningen af det svenske civilforsvar ikke går hurtigt nok.
Efterfølgende gjorde Sveriges militærchef, Micael Bydén, det klart, at alle svenskere skal forberede sig på, at der kan komme krig i landet:
»Håb er ikke en strategi at bygge planer på,« sagde han.
Det budskab er Liberal Alliances chefrådgiver, Mikkel Andersson, enig i. For der kan også komme krig i Danmark, og det danske forsvar er på ingen måde klar, hvis den dag skulle komme, mener han.
Det kan du høre mere om i det nyeste afsnit af »Østergaards salon«, hvor han er ugens gæst.
