Forsvarschef blev bekymret efter annekteringen af Krim. Men da han fortalte forsvarsministeren om manglerne, fik han »en regulær skideballe«
I den nye bog »Forsvarsløs« af Olfi-redaktør Peter Ernstved Rasmussen fortæller forhenværende forsvarschef Peter Bartram om den skideballe, han fik af Lars Findsen og Nicolai Wammen i 2015. Årsagen til skideballen var, at Peter Bartram mente, at der skulle investeres i Forsvaret efter Ruslands annektering af Krim.




